Vil du være vidne til et mirakel?

De brune løg ser ikke ud af meget, når de skal plantes, men når de først får lov til at udvikle sig og komme i blomst, er det dog som at være vidne til et mirakel. Løgplanterne lyser op på det tidspunkt af året, hvor vi hungrer allermest efter forår. Mange haveejere ønsker på det tidspunkt, at de havde lagt nogle flere løg. Det er dog her i efteråret, at “miraklerne” skal puttes i jorden.

 

 

 

 

 

Vinterdepression go home


Her er et lille udpluk at de farvestrålende herligheder, der vil gøre dine dage lidt lysere til foråret. På vores løgposer skilter vi altid med løgets omkreds. Det er nemlig sådan, at blomstens størrelse og plantens robusthed hænger direkte sammen med løgets størrelse. Meget store løg = meget store blomster. 

A) Sommerhvidblomme
En graciøs plante med 40-50 cm høje stængler, der bærer de fineste, blondekantede, nikkende blomsterklokker. 

B) Russisk skilla
En bare 10-15 cm høj løgplante med de fineste, nikkende blomsterklokker i en klar, blå farve. God til at formere sig selv i haven.

C) Narcisser
Påskeliljer, pinseliljer og en masse andre skønne narcisser. Frit valg.

D) Tulipaner
Hvem elsker ikke tulipaner? De er både smukke i haven og fantastiske til buketter. Der findes mange varianter og mange spændende mix-blandinger af forskellige løg, der passer godt sammen. 

E) Erantis
Den ultimative forårsbebuder.

F) Hyacinter
Disse skønne blomster findes i et væld af farver -  og så har de en fantastisk duft. Mange varianter.

 

Kom forbi planteskolen og se de mange forskellige muligheder. 

 

 

 

Gigantisk og elegant


Allium er en løgplante, man virkelig lægger mærke til. De store, lilla blomsterbolde sidder på toppen af de 150 cm. høje, stive stængler. Du har måske lagt mærke til dem, når du kører rundt i Silkeborg i forsommeren? De står nemlig i mange af Silkeborgs rundkørsler. 

 

 

 

 

 

 

Lav en løglasagne


Tilplant dine krukker med forskellige løg i flere lag. Når foråret kommer vil du kunne nyde vekslende forårsløg i flere måneder. Du kan lave din egen løglasagne eller købe en af vores mange poser med færdigblandinger.
Obs: Husk at lave et hul i bunden af krukken, så løgene ikke ligger og rådner i for meget vand. 

 

 

 

 

 

 

Sådan planter du løg


Læg løg mellem stauder
Blomsterløg kan lægges næsten hvor som helst, der er plads, men det er en god ide at lægge dem lidt inde i bedene, for eksempel mellem stauderne, så de kan visne ned efter blomstring i skjul af de fremspirende stauder. Nedvisning fremmer nemlig chancen for, at de kommer igen.

Læg løg i rigtig dybde
Det er utrolig nemt at lægge blomsterløg. Alt hvad du behøver, er en graveske og en tommelfingerregel. Løgene skal nemlig lægges i en dybde, der svarer til cirka tre gange løgets højde, med mindre andet står på posen. Det vil altså sige små løg i små huller og store løg i store huller.

 

 

 

 

 

 

 

 


 

KUNDEKLUB

Du får særlige tilbud til kundeklubspris og nyhedsbreve på mail. Her giver vi tips og gode råd til dig og din have samtidig med, at vi fortæller om nyheder indenfor alt det grønne.

Tilmeld