Skyd genvej til lækre grøntsager

Kom hurtigt og sikkert i gang med køkkenhaven ved at bruge færdige udplantningsplanter, der har overstået babystadiet. Jorden er ved at være varm nok nu til at plante denne type grøntsager og vi har masser af lækre grøntsager at vælge imellem. Se tre af dem nedenunder:

 

 

 

 

Kål er noget af det sundeste...

Kål er ikke alene kræftforebyggende, men også rig på fibre, vitaminer, magnesium og andre mineraler. Fibre mætter godt og gør det lettere at holde vægten.

Romanesco

En krydsning mellem blomkål og broccoli og kan derfor også erstatte disse i opskrifter. Det er en velsmagende og dekorativ kål og er især god i rå form i f.eks. salater. 

Broccoli

Kaldes også SUPERKÅL. Det er en sand vitaminbombe med let og lækker kålsmag. Vitaminerne bevares bedst, når broccoli ikke koger for længe. 

Savoykål

En sund og smuk hovedkål med stærkt krøllede blade og mild kålsmag. Sprængfyldt med vitaminer. 

Grønkål

De sprøde og krusede blade er sprængfyldte med sundhedsfremmende stoffer.  Grønkål kan høstes næsten året rundt, da det tåler frost. Kålen får ligefrem en sødere og mere aromatisk smag, hvis den har været udsat for frost.

Tips til dyrkning

Kål plantes med 50 cm. mellem rækkerne. Vand i tørre perioder for at undgå for tidlig blomstring. Skal gødes jævnligt. 
Kålsommerfulgens larver elsker desværre også at spise af kålen, men det undgår du ved at bruge insektnet. Det holdes nemt på plads vha. elektrikerrør, der stikkes i jorden som en bue. 

 

 

 

Romanesco med sennep og salvie


Ingredienser:
1 romanesco
1½ spsk. grov sennep
½ spsk. balsamicoeddike
2 spsk. olivenolie
Salt og peber
Salvie

Bræk romanescoen i stykker og kog dem i kort tid i saltet vand. Bland en marinade af sennep, vineddike og olie. Tilsæt salt og peber. Bland romanesco og salvie i marinaden og lad det stå koldt i en halv times tid. Pynt med smørstegte friske salvieblade 

 

 

 

 

 

 

KUNDEKLUB

Du får særlige tilbud til kundeklubspris og nyhedsbreve på mail. Her giver vi tips og gode råd til dig og din have samtidig med, at vi fortæller om nyheder indenfor alt det grønne.

Tilmeld