Roser er farlige

- og det skyldes ikke tornene! Det skyldes derimod, at du kan blive helt besat af roser. Roser er for mange en lidenskab, som de meget nødigt vil undvære. Hele forvandlingen fra vinterens gamle grene og frem mod juni måneds blomsterflor er fascinerende. Nogle roser har fyldte blomster, mens andre har helt enkle blomster med tydelige støvdragere. Der er former og farver i så mange versioner, at man risikerer at blive samler.

 

 

 

 

 

Nogle af de nyere sorter:


A: Marlis Renaissance 

Denne buskrose får massevis af sart lyse­røde blomster med en særdeles intens duft. Blomsterne er meget store og tætte. Bliver 100-125 cm høj.

B: Voyage 

Storblomstret rose i lys pink. Har smukke, store, fyldte blomster. Bliver 40-60 cm. høj.

C: Birthe Kjær Renaissance 

En rose med knaldrøde blomster, der er navngivet efter den folkekære sangerinde Birthe Kjær. Den dufter fantastisk og er god til afskæring. Sund og hårdfør sort.

 

 

 

 

Hvilken slags rose vil du have?


Hvilken rose, du skal vælge, afhænger af smag og behag.

  • Nogle roser bliver kæmpestore
  • Nogle slynger sig frodigt om et espalier eller en pergola
  • Nogle udvikler sig til små lave, bunddækkende buske 
  • Nogle bliver til store, fyldige buske
  • Nogle har en fantastisk duft 

Hvis du er bevidst om, hvilken funktion rosen skal have, så er det lettere at vælge den rigtige. 

Det betaler sig at vælge stærke, sunde sorter til haven, for så er du sikker på succes. Det er nemt at forelske sig i en særligt dejlig sort, man har set i en havebog eller et blad, men det er vigtigt at sikre sig, at sorten ikke er en af dem, der nemt bliver angrebet af plantesygdomme. Heldigvis findes der masser af rosensorter, der er både smukke og sunde. Vi er selvfølgelig klar til at guide dig.

 

 

 

 

Storkenæb som selskabsplante til roser


Det er næsten så sikkert, som amen i kirken at storkenæb (Geranium) passer til alle roser. De fleste storkenæb blomstrer fra juni og hen over sommeren. Har man roser i haven, kan blomstringstiden næsten ikke undgå at være sammenfaldende. Samtidig er storkenæb begunstiget med blomsterfarver fra den hvide, rosa eller blålige farveskala. Altså kan det hellere ikke farvemæssigt gå galt at sætte roser sammen med storkenæb.

Geranium ’Rozanne’ (t.v.) bliver 40-60 cm høj og er derfor velegnet mellem og foran højere buskroser.

Storkenæb ’Rose Clair’ (t.h.) hører til de lavere storkenæb, der både klæder engelske roser og almindelige haveroser.

 

 

 

Rosenjord - hvad gavner det

Læs mere her og bliv klogere på jord.

 

 

 

 

 

 

 

 

KUNDEKLUB

Du får særlige tilbud til kundeklubspris og nyhedsbreve på mail. Her giver vi tips og gode råd til dig og din have samtidig med, at vi fortæller om nyheder indenfor alt det grønne.

Tilmeld