Pink roser

Plantning af roser


Hvornår planter man roser?


De fleste roser sælges i potter, og der er derfor ikke nogen speciel tid for udplantning af roser. Du kan plante hele året – lige bortset fra den tid på året, hvor jorden måske er frosset til. En afvigelse herfra er ”barrodsroser”, som er roser med bare rødder hentet direkte fra marken. De kan kun forhandles i perioden ca. uge 43 til ca. uge 16.


Plantning af roser er ikke svært. Følg disse fire enkle punkter og få succes med dine nye roser.

  • Jord til roser
  • Lysforhold
  • Plantedybde
  • Vanding


1) Hvilken jord skal jeg bruge til plantning af roser?

Roser ønsker at gro i en god og nærringsrig jord (det modsatte af meget sandet jord). Jordens kvalitet er af afgørende betydning for rosernes trivsel, og det har stor indflydelse på dit udbytte af roserne. God jord giver meget bedre vækst og mange flere blomster.

Har du en jord, der ikke virker optimal (meget sandet), kan du nemt forbedre den. Det kan du gøre med en blanding af Home & Gardens rosenjord (en kompostjord til roser) og ler-granulat. Har du 5 roser skal du ca. bruge 50 liter rosenjord og 20 kg. lergranulat. Miks det grundigt og erstat det oprindelige jord med blandingen. Så vil jorden lettere kunne holde på vand og næring. 


2) Lysforhold til roser

For optimalt udbytte af dine roser, skal du gerne kunne tilbyde dem sol minimum 6 timer pr. dag. Gerne mere. Har du ikke mulighed for det, så fortvivl ikke. Der findes også roser der trives i skygge.


3) Plantedybde til roser

Når du graver huller til dine roser, så giv dig god tid til. Lav store huller og få løsnet og gennembearbejdet jorden grundigt. Så får du lavet et godt sted at være nye rod. Podestedet på rosen skal du plante minimum 5 cm. og gerne 10 cm. under jordoverfladen. Det er nemlig med til at give rosen de bedste overvintringsmuligheder, hvis der kommer en hård vinter. Når planten er sat i rigtig dybde og jorden er fyldt tilbage, skal det trædes godt til - ikke stampes.


4) Vanding af roser

Nye planter er 100 % afhængige af dig. Afhængige af at blive vandet grundigt efter plantningen og afhængige af, at du følger op med jævne mellemrum, til planterne er veletablerede. Generelt kan man sige, at der stort set altid skal være fugtig jord ved roser.

Tip til vanding af roser
Vand kun på jorden – ikke bladene. Det er med til at formindske risikoen for bladsygdomme.


Afstande ved plantning af roser?

Planteafstanden på roser er meget individuel. Det afhænger af den enkelte sort samt hvad formålet med plantningen er. Spørg os endelig til råds. Vi hjælper dig meget gerne.


Læs mere om roser

LÆS OGSÅ: Gødning af roser
LÆS OGSÅ: Beskæring af roser
LÆS OGSÅ: Barrodede roser
LÆS OGSÅ: Roser er farlige