

Ananaskirsebær
Physalis peruviana blomstrer i sommeren og udvikler herefter frugter. Det spiselige og syrlige bær sidder indesluttet i en papirsagtig lygte og er modent, når “lygten” bliver tør og gulbrun. Bærrene kan bruges til marmelade eller pynte på en dessert eller på ostemaden.

Vindruer
Vindruer fra egne vinplanter er en eksklusiv delikatesse. Druer, høstet fra egne vinstokke er søde og smagfulde og kan blive et festligt indslag i dine køkkenskriverier, da de har stor anvendelse ud over, at blive spist direkte fra klasen eller blive brugt til vinbrygning.
Vinplanter sælges i potter og plantes ud på en solrig plads, gerne i drivhus, hvor de jævnligt skal beskæres for, at give godt med store, lækre druer. Læs om hvordan du beskærer vindruer.

Ferskener
Ferskentræet giver størst udbytte, hvis det står på en god solrig vokseplads, helst i drivhus, men kan også vokse op ad en solrig væg gerne med udhæng. Ferskener er selvbestøvende, men da den blomstrer meget tidlig er det ikke sikkert, der er kommet nogle insekter frem, som kan bestøve ferskentræet, så må man selv ud og lege bi med en blød pensel.