
Sådan får du dekorationen til at holde sig frisk helt til jul
Det grønne i juledekorationerne har det med at blive tørt. Det er hverken godt for udseendet eller brandsikkerheden. Så hvordan undgår vi det?
Gran er for mange en vigtig bestanddel i juledekorationer, men uden vand holder det sig desværre ikke pænt i mere end et par uger. Nobilisgran holder sig lidt bedre end nordmannsgran, og du kan sætte grenene i vand før brug for at forlænge levetiden. Hvis du gerne vil have din dekoration med gran til at holde f.eks. en måned, skal du bygge den i oasis og vande den jævnligt. Du kan også gå efter ting, der er mere langtidsholdbare.
Disse materialer holder sig pænt i lang tid:
- Galax-blade
- Enebær
- Bredbladet eucalyptus
- Tillandsia mos
- Tørret hortensia
- Nødder og kogler
- Grene med mos
- Husløg

Sådan laver du en harmonisk dekoration
Vælg 1 eller 2 farver
En juledekoration kan sagtens indeholde mange forskellige ting, men det bliver rodet, hvis der bruges for mange farver. Ud over de naturlige farver fra pyntegrønt og kogler m.m. bliver det flottest, hvis du vælger 1 eller 2 farver som går igen på lys, kugler, sløjfer, blomster osv.
Pas på med ting, der stikker for højt op
Ofte kommer grangrenene til at stikke lidt for højt op og fylde lidt for meget. Det flotte og harmoniske udtryk kommer oftest, når bunden er lav, og det kun er lyset og måske nogle enkle ting, der stikker op i højden.
Tænk i kontraster
Din dekoration bliver mere spændende at se på, hvis der er kontraster. Når to ting er forskellige fremhæver de derved hinanden. Blank og mat er en oplagt kontrast at tænke ind, og du kan f.eks. vælge at bruge både blanke og matte kugler (men vælg den samme farver).
Andre kontraster du kan arbejde med er:
- Stor / lille (f.eks. store og små kugler eller store og små kogler)
- Mørk / lys (f.eks. mørke og lysere nuancer i samme farve)
- Geometrisk / organisk (f.eks. runde kugler og organiske grankogler)
- Meget / lidt (I stedet for at fordele alting jævnt ud over hele dekorationen kan du med fordel samle tingene i nogle grupper)

Godt at have ved hånden når du skal lave dekorationer
- En grensaks eller tang
Det uundværlige værktøj - Kraftigt ståltråd (Elefanttråd)
Bruges til at sætte dit lys fast og til at lave dine egne clips. Se hvordan i videoen øverst. - Vinseltråd
Bruges til at binde ting fast med. Uundværligt hvis du skal binde en krans. - Limpistol
Bruges når du skal have diverse løse genstande til at sidde fast. - Nåle med hoved
Bruges til at sætte blade eller andre småting fast med. - Et lys
Bruges til at varme ståltråd op hvis du skal lave "lyseholdere" til dine lys. Se hvordan i videoen øverst)

Oasis eller ler?
Din dekoration skal sidde fast i noget. Hvis du bruger ler, ved du, at lyset og de forskellige ting bliver der, hvor du har placeret dem.
Bruger du oasis, kan du forlænge holdbarheden af dine grene og blade, fordi de kan suge vand. Det er især godt hvis du bruger friske blomster eller pyntegrønt, der ikke har så lang holdbarhed.

Start julen på planteskolen. Du får masser af inspiration med hjem!
Du finder alt, du skal bruge, til dine dekorationer
Vi har et kæmpe udvalg af dekorationsmaterialer. Alle elementer, der er vist i ovenstående dekorationer, kan købes på planteskolen.
Sjæl bare vores idéer
Vores blomsterbindere laver hele tiden nye, friske dekorationer. Du er velkommen til at tage billeder, kopiere eller spørge os til råds. Vi deler gerne ud af vores idéer og viden.
LÆS OGSÅ:
7 nemme juledekorationer, du selv kan lave
8 idéer til adventskransen
Skab julestemning med julens blomster