Feromonfælde / Blommeviklerfælde

99,95 kr.

Varenummer: 53593
Produktinformation "Feromonfælde / Blommeviklerfælde "

Feromonfælde til blommeviklere
 

Feromonfælden afgiver et duftstof, der tiltrækker blommeviklere. Det er blommeviklerens larver, der gnaver sig ind i blommerne og gør skade. Ved fangst i fælden, kan der ud fra antallet vurderes, om der er behov for en egentlig bekæmpelse.
Feromonfældesættet indeholder et viklerfældehus, 3 stk. limplader til bunden og 3 feromonkapsler, der hver afgiver duftstof i 6-8 uger.
Sættet samles og der anbringes én duftkapsel på limpladen i bunden (de overskydende feromonkapsler opbevares tørt og køligt indtil de skal bruges).
Hæng fælden op i blommetræet når det blomstrer. Efter 6-8 uger udskiftes feromonkapslen og limpladen.
Ved jævnligt at efterse fælden, kan man få et skøn over antallet af viklere.
Èn fælde er nok til blommetræer i en almindelig have på 500-1000 m2.

  
Blommevikler
 
Blommevikleren er en lille gråbrun sommerfugl. Den flyver om natten og lægger ca. 50 æg pr. hun. Blommeviklerens larve borer sig ind i selve blommen. Hér laver den store skade i frugterne ved at gnave overfladiske gange.
Larverne kan findes hele sommeren fra juli til september måned. De overvintrer på stammen i revner, mos og lignende, eller i jorden som kokoner.
Forpupningen foregår det følgende forår, og den voksne vikler kan findes fra maj og hen på sommeren.