Det eksotiske palmetræ


Vi er afhængige af solen. Den giver os det nødvendige D-vitamin. Blandt andet derfor elsker vi solen og dens varme stråler. I vores danske klima skinner solen desværre ikke så ofte. I stedet rejser vi til de varme lande på ferie eller nyder hver eneste stråle af den danske sol på haveterrassen. Det er derfor, vi elsker palmer så meget - de bringer os tættere på vores feriedrøm og gør vores hjem og vores terrasse lidt eksotisk. 


Skønhed i din bolig

Mange typer palmetræer vokser rigtig godt i Danmark, blot man kæler lidt for dem. For eksempel hørpalmen (Trachycarpus Fortunei) som tåler en let dansk vinter og i kort tid en meget kold dag. I meget kolde perioder er det nødvendigt at beskytte palmen med fiberdug eller vintermåtter, både for at holde frost og fugt lidt på afstand, da det kan ødelægge palmen. Man kan også overvintre palmen indenfor, helst ved ca. 5-12 °C og lyst. Vent nu ikke til det bliver vinter med at tage den ind, hvis den skal stå varmere end anbefalet, for så bliver forskellen mellem udetemperaturen og indetemperaturen alt for stor og vil stresse planten unødigt - med skader til følge. 



Sådan passer du en palme 

At passe en palme er meget enkelt. Det er tilstrækkeligt at vande den en gang om ugen og gøde regelmæssigt i vækstperioden. Efter at have købt et eksemplar, vil det tage den lidt tid at tilpasse sig, og hvis denne ”dame” kan lide dig, vil hun glæde dig med et nyt blad. Udseendet af et nyt, saftigt blad skaber glæde og stolthed i jeres fælles liv og beviser, at din pleje går i den rigtige retning. Med jævne mellemrum vil den tabe nogle blade og producere nye, ligesom alt andet i naturen. Af og til må man omplante sin palme, hvis den står i en potte. Når du tager palmen ud af sin potte, så pas godt på rødderne. De er sprøde og må ikke tage skade. Anvend en pottejord af god kvalitet med leca som dræn i bunden. 

Se forskellige slags palmer  i vores butik.

Forhåbentlig har vi overbevist dig om, at det at dyrke en palme er ret simpelt og giver en fuldstændigt uforlignelig glæde med den skønhed du får i dit hjem. Så er de tropiske øer ikke så langt væk.