Blomstrende bunddække frem for ukrudt

Det kan spare dig mange timer med hakkejernet ved at dække jorden i havens bede med bunddækkeplanter. Når bunddækkeplanterne væver sig sammen til et fint tæppe, skygger de så meget og levner så lidt plads, at ukrudtsplanterne må se sig forvist.



Bar jord er arbejdskrævende

- bunddække giver en let have

Bar jord er ikke bar ret længe af gangen. Bar jord virker simpelthen som en magnet på ukrudtsfrø, der ikke er længe om at spire. Det betyder, at bar jord i havens bede er noget af det mest arbejdskrævende. Men hvis jorden er optaget, har ukrudtsplanterne sværere ved at komme til. Derfor er bunddækkeplanter gode at alliere sig med. 



Gode bunddækkeplanter

En god bunddækkeplante er kendetegnet ved en tæt, lav og godt forgrenet vækstform, der betyder, at den effektivt dækker jorden. Mange af de bedste bunddække planter er oven i købet stedsegrønne, så de danner et smukt, grønt gulvtæppe i haven hele året rundt og dermed sikrer, at haven aldrig bliver grå og trist. Se eksempler på gode bunddækkeplanter længere nede.



Kom godt i gang med bunddækkeplanter

Bunddækkeplanter er ikke svære at dyrke, de er hårdføre og de vokser forholdsvis hurtigt sammen, når bare de plantes tæt nok. Seks-ni planter er, afhængigt af arten, nok til at dække en kvadratmeter og vil i så fald lukke sig helt sammen i løbet af 2 år. Før du planter dine bunddækkeplanter, skal du sørge for at det areal, du vil dække, er helt fri for ukrudt. Bunddækkeplanterne kan tage kampen op mod nyt ukrudt, men bekæmpe for eksempel skvalderkål og kvik, der allerede er til stede, det kan de ikke. Lug derfor arealet godt igennem, før du planter. Især for aggressivt rodukrudt. Indtil planterne er vokset sammen, er det også nødvendigt at luge med mellemrum, men derefter passer bunddækket stort set sig selv.



Bunddække holder på jorden

Har du skråninger i din have har du også risiko for at jorden skrider ved kraftige regnskyl. Men er jorden dækket med planter, er deres rodnet med til at holde på jorden. Desuden er bunddække med til at give ly til en masse små insekter og smådyr - til gavn for biodiversiteten. 



Eksempler på gode bunddækkeplanter:

Efeu - Hedera helix 'Hesma'
Hedera helix 'Hesma' er en kraftigt voksende efeu eller vedbend, som den også kaldes. Efeu er stedsegrønne, klatreplanter, der hæfter sig fast via luftrødder. Efeu er dog også eminemte bunddækkeplanter, der snart kan give et flot, frodigt udtryk. Hedera 'Hesma' sætter mindre blade og er hurtigt voksende og kan nå en højde på 6-8 m. Den egner sig også godt til, at afdække et hegn, en bygning eller i rionet. Planteafstand som bunddække er 5-9 planter pr. m2, afhængig af din tålmodighed. Til opretstående hegn er 2-3 planter pr. løbende m passende. Efeu trives i sol til skygge i en fugtig, men veldrænet, god jord.

Varianter fra 25,00 kr.
Fra 11,50 kr.
Kranstop - Stephanandra incisa Crispa i 9 cm potte
Stephanandra incisa 'Crispa' hedder Kranstop på dansk og er en rigtig god lille busk med fine, fligede, grønne blade, der farves gul-orange om efteråret. I juni kommer der mange cremehvide blomster. Kranstop har buede grene, der giver den et fint udtryk, højde ca. 60 cm. Trives i sol og skygge og almindelig jord. 3-7 pr. m2.

Fra 11,50 kr.
Skovjordbærplanter - Fragaria 'Rügen' i 10 cm potte
Skovjordbær(Fragaria vesca 'Rügen'), Immerbær, eller Månedsbær, ja kært barn har mange navne og skovjordbær 'Rügen' er en kær lille størrelse med sine ca. 10 cm. Den bredder sig heller ikke sig så meget med udløbere som almindelig skovjordbær, men den kan stadig danne en rigtig fin grøn bund i haven.Den blomstrer med hvide blomster over en lang periode fra juni til oktober og giver derfor også rigtig mange lækre søde bær over en lang periode. Som bunddækkeplante vil man ofte plante ca. 9 planter pr. m2. Skovjordbær kan også bruges under nyplantede frugttræer, i køkkenhaven, i krukker og højbede, hvis man husker, de ikke må tørre for meget ud.Skovjordbær 'Rügen' spreder sig med frø.Skovjordbær trives bedst i sol til let skygge i en god humusrig jord, men den er ikke specielt sart.

Fra 11,50 kr.
Vintergrønt - Vinca minor
Vinca minor hedder også vintergrønt. Vintergrønt får blå blomster i april-maj, med en efterfølgende sporadisk blosmtring indtil efteråret. Bladene er vintergrønne og planten breder sig med ranker, der slår rødder ved kontakt med jorden. Vintergrønt er tæt og frodig hvis den plantes i halvskygge i en god, næringsrig og fugtighedsbevarende jord. Plantetæthed 4-9 pr. m2, alt efter ens tålmodighed.

Fra 11,50 kr.
Krybende Benved - Euonymus fortunei 'Emerald Gaiety'
Krybende Benved, Euonymus fortunei 'Emerald Gaiety' er en 50-70 cm høj, stedsegrøn benved med hvidbrogede blade, der kan blive let rosa om vinteren. Væksten på denne krybende benved er tæt og den egner sig fortrinligt til bunddække, men også til, at krybe op ad mure, sten o.l.hvor den kan blive op mod et par m høj.Trives i både sol og skygge. Hårdfør og nøjsom. 4-8 planter pr. m2.

Varianter fra 25,00 kr.
Fra 11,50 kr.
Prydjordbær - Fragaria 'Frel' ('Pink panda')
Fragaria 'Frel' (Pink Panda) er en prydjordbær, der blomstrer det meste af sommeren med pink blomster og får røde bær, der godt kan spises, men ikke er så delikate, som vi ellers kender jordbær. Prydjordbær er en fin bunddækkeplante, der har delvis vintergrønne blade og kan trives de fleste steder. 10-15 cm høj og breder sig med udløbere. Plant 4-8 stk. pr. m2.

Fra 11,50 kr.
Løvefod - Alchemilla mollis i 1 l potte
Lodden løvefod er en 30-40 cm høj staude, der blomstrer fra juni til september med gulgrønne, lette blomster, der er rigtig fine, at bruge i buketter.Lodden løvefod trives i sol til halvskygge i almindelig havejord.God til bunddække og mellem andre planter. Plant 4-6 stk. pr. m2.

29,95 kr.
Storkenæb - Geranium sanguineum 'Max Frei'
Storkenæb eller Blodrød Storkenæb(Geranium 'Max Frei') er en af de laveste storkenæb vi har. Den får smukke rødlilla blomster over en længere periode fra maj til august. Den bliver ikke særlig høj, blomsterne kikker lige op over de mørkegrønne blade i ca. 20 cm højde. Stokenæb 'Max Frei' giver også nektar og pollen til insekterne. Den har en god bundækkende effekt og kan bl.a. bruges til kantplante, krukker, i grupper, i sten- eller højbed. Storkenæben trives bedst solrigt i en god næringsrig veldrænet jord og tåler også nogen tørke. Plant gerne 5-7 stk. pr. m2.

49,95 kr.
Dværgmispel - Cotoneaster Coral Beauty
Dværgmispel, Cotoneaster dammeri 'Coral Beauty' er en stedsegrøn plante, der bliver omkring 75 cm høj, og noget bredere. Højden kan nemt justeres ned med saksen. I maj blomstrer 'Coral Beauty' med fine, hvide blomster, der efterfølges af højrøde, dekorative bær, som er en god fuglespise. Blomsterne er attraktive for bier. Dværgmispel 'Coral Beauty' er en fantastisk flot bunddækkeplante, der tåler fuld sol og halvskygge og trives i almindelig jord.  Plantetæthed er 5-9 stk. pr. m2  - alt efter ens tålmodighed.

Varianter fra 25,00 kr.
Fra 11,50 kr.
Hosta tardiana 'June'
Hosta 'June' lilla til blå blomster med gule blåde og grøn kant. 40 cm høje blade og 60 cm høje blomster. Blomstrer fra juli til august. God til snit, både blade og blomster kan bruges. 4-6 planter per m2.

89,95 kr.
Hosta sieboldiana 'Snowflakes'
Hosta 'Snowflakes' hvide blomster og grønne blade. 30 høje blade og 40 cm høje blomster. Blomstrer fra juli til august. God som snit, både blomster og blade, med god duft. Kræver halvskygge. 4-6 planter per m2.

89,95 kr.
Hosta hybrid 'Fire and Ice'
Hosta 'Fire and Ice' lyserr'd/hvidlige blomster og hvide blade med grøn rand. 50 cm høje blade og 70 cm høje blomster. God som snit, både blade og blomster. Bedst i halvskygge. 4-6 planter per m2.

98,00 kr.
Hosta hybrid 'Sum and Substance'
Hosta 'Sum and Substance' lilla blomster med lysegrønne blade. Bladene er 70 cm høje og blomsterne er 80 cm høje. Blomstrer fra august til september. God som snit, både blade og blomst. 4-6 planter per m2.

69,95 kr.
Hosta hybrid 'Wide Brim'
Hosta 'Wide Brim' blålilla blomster med grønne blade med gul kant. 40 cm høje blade og 60 cm høje blomster. Gode til snit. Kræver halvskygge. 4-6 planter per m2.

69,95 kr.
Hosta sieboldiana 'Elegans'
Hosta 'Elegans' lilla blomster med gråblå blade. 60 cm høje blade og 70 cm høje blomster. Blomstrer fra juni til august med en god duft. God til insekter og bier. Kræver halvskygge. 4-5 planter per m2.

69,95 kr.