Produktinformation "Almindelig skovranke - Clematis vitalba i 2 l potte"
Almindelig skovranke er vores egen, vildtvoksende klematis.

Clematis vitalba er kraftigt voksende og kan med lethed løbe helt til tops i høje træer og hænge som gardiner langt ned. I juni-august kommer der et væld af ca. 2 cm store, cremehvide og duftende blomster.

Clematis vitalba klarer sig under de fleste lysforhold, plantes den i skygge, vil den snart finde sin vej op i solen. Jorden bør ikke være stiv og tør, men mere skovbundsagtig, uden at være vandlidende.

Man kan beskære sin skovranke og det gøres tidligt forår.