Produktinformation "Allium tuberosum"
Kinesisk Purløg eller Hvidløgspurløg bliver især brugt i det sydøstasiatiske køkken, men kan selvfølgelig også bruges i mange andre retter. Kinesisk purløg smager delikat af purløg og hvidløg.

Planten bliver ca. 40 cm høj med flade og lidt bredere blade end almindelig purløg. Den blomstrer med mange hvide blomster i skærme over en lang periode, som ofte bliver besøgt af humlebier og også sommerfugle.

Bare klip løs af planten, den skal nok skyde fra bunden igen. Kinesisk purløg er fuldt ud vinterhårdfør og trives over det meste, bare den ikke står for skyggefuldt.

Dansk navn Kina-Purløg
Vokseplads Trives i sol/let skygge