Korsbakkes Planteskole
F.L Smidths Vej 21
8600 Silkeborg
Telefon: 86820185

Åbningstider:
Mandag til Fredag
9,00 - 17,30
Lørdag/Søndag
9,00-16,00
TIL HOVEDSIDEN Korsbakkes Planteskole

Den blå kæmpe

Det er ikke lige meget hvilke sommerblomster du vælger. Nogle er mere blomsterrige og andre mere hårdfører

Den blå kæmpe

Petunia, pelargonia og begonia, flittig lise og flittig hans og alle de andre! Udvalget af sommerblomster er overvældende med søde farver og dufte som i en bolchebutik.

Men det er ikke helt lige meget hvilke du vælger. En af dem er mærkbart bedre end de andre. Det drejer sig om hårdførhed og blomsterrigdom. Forretningskæden Planteskole-ringen omtaler disse planter som ”fantastiske sommerblomster”, en af dem er Kæmpe Jernurt.

Robust men yndefuld

1,5 m høj, rank og yndefuld uanset om hun står vind omsust i Esbjergs gader eller i en lun krog i det midtsjællandske morænelandskab. En af de få planter hvor klimaet ikke gør nogen forskel og det er ikke pral, hun vælter med garanti ikke – står strunk og flot indtil frost.

Navnet er Kæmpe Jernurt, Verbena bonariensis. En markant dame blandt sommerblomsterne. Hun skiller sig ud ved at gå i højden, uden at skulle bindes op. Alligevel bliver hun aldrig for voldsom, fordi væksten er let og gennemsigtig.

Til sommerblomst kompositioner løber man ofte ind i at udvalget af hængende eller fladedækkende sommerblomster er enormt, mens der ikke er ret mange planter der går i højden. I hvert fald ikke uden opbinding. De høje planter er vigtige for at skabe harmoni og fylde. Kæmpe Jernurt er oven i købet så stiv i stænglerne at andre mellemhøje planter kan støtte sig op ad hende, så det kan lade sig gøre at arbejde med tre højder i kompositionerne: Det flade, det mellemhøje og Kæmpe Jernurt.

Kort sagt: der findes ikke mange af hendes kaliber og alligevel bliver hun ikke plantet ret meget i private krukker og bede rundt om i landet.

Hvorfor? Jo, forklaringen er enkelt nok. Når vi i juni måned planter krukker og bede til, ser hun endnu ikke ud af noget. Det kommer først i løbet af juli måned. Så det kræver at kunderne kender hende. Hun er et af de bolcher i bolchebutikken, der ikke frister med farve eller duft, men handles fordi man ved hvad man har i vente.

Én forudsætning er kundernes kendskab til planten, en anden at planteskolerne har varen. Og med Kæmpe Jernurt har det nogle gange knebet lidt. Men ikke hos Planteskole-Ringen, som igennem mange år har haft en professionel holdning til sommerblomster, som bl.a. har affødt et stort udvalg og god vejledning indenfor området.

Kom ind i butikken og se det store ud valg, og spørg efter Kæmpe Jernurt, hvis det kniber med at få øje på hende?


Korsbakkes Planteskole, F.L Smidths Vej 21, 8600 Silkeborg