Korsbakkes Planteskole
F.L Smidths Vej 21
8600 Silkeborg
Telefon: 86820185

Åbningstider:
Mandag til Fredag
9,00 - 17,30
Lørdag/Søndag
9,00-16,00
TIL HOVEDSIDEN Korsbakkes Planteskole

De blå blå skærmliljer

De blå blomster vækker altid opmærksomhed og beundring

De skønne blå skærmliljer er fantastiske hele sensommeren og vækker opmærksomhed, uanset hvor de står.

Har du fået lyst til at have dem, er der ganske få krav der skal opfyldes, for at succesen er hjemme.

Gødning gives i september

Den ene ting er gødningen! De skal have gødning i september, gerne flydende gødning i vandingsvandet med nogle dages mellemrum i det meste af måneden. Det er nu blomsterknopperne dannes og derfor skal der være noget at vokse af lige nu. Gødning i foråret giver bare store grønne blade!

Vinterophold ved 5-80

Den anden ting er vinteropholdet – skærmliljer tåler nemlig ikke frost og lever derfor nemmest i krukker der kan flyttes ind om vinteren.
Skærmliljer er stedsegrønne planter, som skal opbevares lyst, køligt og tørt om vinteren. Det er især vigtigt, at unge planter står lyst. Planter der visner ned og store gamle planter kan om nødvendigt opbevares mørkt. .Temperaturen skal ligge omkring 5 - 8 grader.
Dannelsen af blomsterknopper er betinget af kølig opbevaring. Overdreven vanding om vinteren er ødelæggende for dem.

Der er rigtig mange forskellige sorter i hvide og mange blå nuancer og  med forskellige størrelser blomsterhoveder. Vil du være helt sikker på at have de smukkeste næste sensommer, så kør på planteskole og find dem nu.

Must have!

Hvis du er helt bidt af skærmliljer og bare vil vide alt om dem, så er der et par ’must have’ engelske bøger: ’Agapanthus for gardeners’ og ’Agapanthus: a revision of the Genus’.


Korsbakkes Planteskole, F.L Smidths Vej 21, 8600 Silkeborg